Kære spejdere og fædre
Så er det tid til årets største drengerøvstur. Vi er igen i år blevet opfordret til at gentage succesen fra sidste år, hvor rigtig mange små og store glade drenge tumlede sig rundt på området ved Hylkedam. Derfor denne invitation fra Sortebrødrenes ledere.

Traditionen tro afholdes arrangementet på Hylkedam, hvor der er plads til os alle. Området er kendt af spejderne fra vores årlige oprykningstur og er perfekt til vores aktiviteter.
Hylkedam ligger ca. ½ times kørsel fra Frederiksmindehytten.

Efter ankomsten på Hylkedam kl. 10.30, vil der være flaghejsning og velkomst.


Herefter starter døgnets aktiviteter i bedste spejderånd. Dette indbefatter også opbygning af lejren, inkl. de bivuakker vi skal sove i.
Søndag kl. 10.00 er der afgang mod Frederiksmindehytten, efter et forhåbentligt sjovt og hyggeligt døgn blandt glade mennesker og med højt til loftet.
Vi hjælper hinanden med at få lejren pakket ned igen inden der er afgang til hytten. 


Arrangementet:
Overnatning.... : Bivuak.
Medbring..........: Almindelig weekendudrustning såsom sovepose, liggeunderlag, bestik, krus, madpakke til lørdag frokost, egen drikkelse til aftensmaden og derefter (øl/vand, vin), tøj efter vejret, toiletgrej.
Guitar eller rekvisitter til bål underholdning.
Alt andet sørger vi for!
Ved tvivlspørgsmål kan I kontakte grenlederne

Tilmelding.........: Alle spejderne skal medbringe et styk voksen af hankøn, familie eller ej.
Turen er betalt via kontingentet.

Over ordnet program:
Lørdag: 
  • Ankomst til Hylkedam
  • Flaghejsning
  • Lejrpladsindretning og pionerarbejde
  • Diverse aktiviteter
  • Mad over bål
  • Hygge og godnat
Søndag:
  • Diverse aktiviteter
  • Nedtagning af lejr og oprydning på pladsen
  • Flagnedtagning og hjemad
Vi glæder os til at se jer alle!
Mange spejderhilsener
Lederne Sortebrødrene