På årets gruppetur er alle spejdere selvfølgelig velkomne,
men du må også meget gerne tage en ven eller to med på tur. Det kan være du har
en klassekammerat, eller en anden ven, der synes det er ret sejt når du
fortæller, om hvad vi laver til spejder. Nu er der en chance for at prøve det.

Vi tager afsted fra Reden kl. 10 lørdag den 28. marts, og vi
kommer hjem igen til Reden søndag den 29. marts kl. ca. 12.

Hvad vi helt præcist skal lave på turen, det er HEMMELIGT!
Men det bliver helt sikkert sjovt.

I skal medbringe madpakke til lørdag frokost, sovegrej til
at sove i hytte, og toiletgrej og tøj så I kan være udenfor, selvom det skulle
være lidt koldt eller regne. Hvis du har noget hemmelig agent udstyr, f.eks. en
lommelygte/pandelampe, så må du gerne tage det med.