Kære junior-, trop-, klanspejdere og ledere
i Sortebrødrene, Hunderup Pigespejder, Ræven Skibby og KFUM Jægerspris Grupper
Så er tiden kommet til, at vi tilbyder vores håndværkskursus – du kan prøve at:
- Skæfte din egen kniv og sy en læderskede til
- sy din egen lejrpude med navn og logo i rya
- binde din egen børste – fx en tandbørste, hårbørste eller opvaskebørste
- skære knapper og vedhæng i kohorn
- snitte din egen ske
- marmorere din egen notesbog
- tegne processer og skilte vha. grafisk facilitering
- flette tovværk til fx måtter og bordskånere
Kurset starter lørdag den 7. marts kl. 9 og slutter søndag den 8. marts kl. 12.
De forskellige håndværk kommer til at køre som workshops hen over weekenden.
Du skal medbringe:
- en god portion tålmodighed til at få nye teknikker til at lykkes
- indesko
- sovepose, liggeunderlag
- nattøj og tandbørste
- tøj til udendørs leg
Derudover må du gerne medbringe flg. til eget og fælles brug (sæt gerne navn på), hvis du har det på lager derhjemme:
- dekupørsav
- tænger
- dolk/god snittekniv (gerne med kort klinge, det er nemmest at styre)
- søjleboremaskine
- kap-/geringssav
- arbejdshandsker
- raspe
- skejern
- stemmejern
- lille økse
- rester af forskelligt tørt træ
- friskt træ (grene fra frugt- og løvtræer på minimum 10 cm i diameter)
- kage eller boller
Tilmelding via www.sortebrødrene.dk senest torsdag den 27. februar 2020 af hensyn til materialeindkøb. Pris: 250 kr. inkl. mad og materialer.
Spejderhilsen Snorre & 6. p – Henrik, Jan, Jesper, Marianne & Nana
Yderligere oplysninger hos Nana på tlf. 40127524 eller nananyhuus [at] gmail [dot] com