Vi har i Frie Fugle fået mulighed for at tjene penge til
vores spejdergruppe ved at deltage som frivillig på Tinderbox Festivalen 2020.
Pengene går til tilskud til årets udlandstur til Irland for de ældste, samt
vedligeholdelse af vores spejderhytte og diverse udgifter i forbindelse med
aktiviteter for vores spejdere.

Vi søger minimum 15 frivillige der har mulighed og lyst til
at hjælpe os på Tinderbox Festivalen 2020!

Opgaven består i at arbejde 2 vagter á 8 timer (en dags- og
en aftenvagt) i løbet af årets festival (25.-27. juni). 

Som tak for hjælpen får
man som hjælper:

- Adgang til festivalpladsen under hele Tinderbox Festivalen
2020

- Forplejning under vagten

- Adgang til hjælperområde med rabatter

- En fantastisk mulighed for at bidrage til vores spejderarbejde
og årets sommerlejr

- Mulighed for at optjene point som kan indløses på Train,
Northside 2021 eller Tinderbox 2021*

Som hjælper skal man:

- Være fyldt 18 år inden d 1. juni 2020.

- Have mulighed for at kunne arbejde 2x8 timers vagter i
perioden 25.-27. juni.

- Have tilknytning til Frie Fugle spejdergruppe (forældre,
søskende, medlem, bestyrrelse, leder, ven eller lignende).

Indgang

Vi skal i år stå i indgang og visitering - de af jer der var
med sidste år ved allerede hvordan det foregår. Opgaven var todelt og bestod i
at scanne billetter og give armbånd på, samt visitering af festivalsgængerne i
hovedindgangen når de ankommer til pladsen. Vi bliver en del af et større hold
for Tinderbox, som sørger for den første sluse af sikkerhed for festivalen. Vagterne
er af 8 timer, og det kræves at man kan tage 2 vagter. Senere bliver det muligt at ønske vagttidspunkter, så man kan tage vagterne sammen med en ven, men vær opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at alle ønsker bliver opfyldt!

*Som en del af Tinderbox's nye system har man som frivillig
nu mulighed for at optjene point, som kan indløses på Train i Aarhus, Northside
festivalen 2021 eller Tinderbox 2021, ved at tage ekstra ledige vagter når alle
foreningens opgaver er taget. Det forventes ikke at vores frivillige tager
flere opgaver end de 2 x 8 timers vagter hos foreningen, men muligheden er der
fra festivalen's side, hvis man har lyst.

Spørgsmål skal rettes til Ida Sofie
Wengler og Nanna Andersen:

                           Mail: idawengler [at] gmail [dot] com eller nande16 [at] student [dot] sdu [dot] dk

                           Tlf.: Ida +45 29871844, Nanna +45 28830384