Forældre

Divisionsrådsmøde 2014

Divisionsrådsmøde 2014Årets generalforsamling - divisionsrådsmødet - i Kong Knud Division er torsdag d. 29. april 2014, kl. 19.00 - 21.30. Ligesom sidste år skal vi være i Odense Kultur- og Fritidshus i Bolbro.

29.04.2014 - 19:00 - 21:30
Sted: 
Odense Kultur- og Fritidshus, Stadionvej 50, Indgang F, st., Odense V
Arrangør: 
Divisionsledelsen

Referat fra ordinært divsionsrådsmøde 2013

Referat fra divisionsrådsmødeSå er referatet fra det ordinære divisionsrådsmøde 11. april 2013 kommet.

Der er truffet mange beslutninger på mødet, især omkring divisionens økonomi, hvilket gør referatet til decideret interessant læsning, da det er vores alle sammens besiddelser (hytter og grunde), der jongleres med for tiden.

Og så investeres der massivt i fremtiden i form af opgraderede hytter og øget tilskud til lederuddannelse.

Referat fra ekstraordinært Divisionsrådsmøde

Der er afholdt ekstraordinært divisionsrådsmøde i Kong Knud Division den 12. marts 2013.

Mødet skulle beslutte hvad der skal ske med divisionens mange besiddelser - skal de sælges, vedligeholdes, opgraderes.

Her er referatet fra mødet.

Divisionsrådsmøde

Indkaldelse til Divisionsrådsmøde.

Divisionsrådsmødet er Kong Knud Divisions årlige generalforsamling, dvs. divisionens øverste myndighed.

Alle grupper i divisionen har mulighed for at deltage med stemmeret på mødet, mens øvrige interesserede er velkomne til at deltage, men uden stemmeret.

Dagsorden

 

11.04.2013 - 19:00 - 21:30
Sted: 
Odense Kultur og fritidshus, Stadionvej 50, indg. F, St. 5200 Odense V
Arrangør: 
Divisionsledelsen.

Ekstraordinært Divisionsrådsmøde

 

Hermed indkaldes til ekstraordinært divisionsrådsmøde.

Divisionsledelsen ønsker en tilkendegivelse fra divsionsrådet om hytternes fremtid.

Tirsdag d. 12. marts kl. 19.30. i Frie Fugles hytte, Lisesmindevej 3 c, 5230 Odense M.

Dagsorden

 

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Fremlæggelse af muligheder for divisionens hytter og grunde. Se bilag.
  3. Eventuelt.

Bilag

Fremtid for divisionens hytter og grunde.

Divisionen ejer følgende hytter og grunde:

12.03.2013 - 19:30 - 22:00
Sted: 
Lisesmindevej 3 C, 5230 odense M
Arrangør: 
Divisionsledelsen

Tyrsbjergmarch 2012

 

Tyrsbjergmarchen blev grundlagt i 2006, som en ny aktivitet i Ryds Gruppe, Det Danske Spejderkorps. Opbakningen har været støt stigende gennem årene, og i 2009 havde vi vores største deltagerantal på ca. 250 deltagere.

NÆSTE TYRSBJERGMARCH SØNDAG D. 30. SEPTEMBER 2012

Ruterne

Ruterne til Tyrsbjergmarchen er placeret i den nordvestlige del af Odense. herfra strækker ruterne sig ud mod Trøstrup, Langesø, Kelstrupskov, Hesbjerg og Blommenslyst.

Vi forsøger at variere ruterne fra år til år.

Årets ruter:

 

  • 5 km
  • 10 km
  • 20 km
  • 30 km
  • 50 km

 

Forplejning

På alle ruter er der en eller flere rastepladser. Her vil der være mulighed for at forsyne sig med sodavand, the og kaffe samt slik, kage og sandwich. Alt til rimelige priser.

På alle rastepladser er det muligt at fylde vanddunke/-flasker med frisk vand.

30.09.2012 - 06:00 - 18:00
Sted: 
Tyrsbjerg Spejder Center, Tyrsbjergvej 65, 5210, Odense NV
Arrangør: 
Ryds Gruppe

Referat fra Divisionsrådsmøde 12.4.2012

Referat fra Divisionsrådsmøde12. april blev der holdt generalforsamling - Divisionsrådsmøde - i Kong Knud Division. Nu er referatet fra mødet kommet.

Der var god aktivitet på mødet, masser af gode spørgsmål, og det vidner om engagerede mødedeltagere, der tager deres opgave alvorligt.

Divisionsrådsmødet er divisionens øverste myndighed, ligesom Grupperådsmødet - der er gruppernes generalforsamling - er gruppernes øverste myndighed. Det er her planer og økonomi godkendes, hvorefter divisionsledelsen så har ansvaret for at planerne føres ud i livet og økonomien holdes som aftalt.

Travetur i Langesøskovene

BingoløbTil fordel for det lokale spejderarbejde på Nordfyn arrangeres travetur i Langesøskovene lørdag d. 5. maj 2012.

Startstedet er ved den store parkeringsplads ved Langesø Gods, mellem kl. 13 og 15. Turen slutter kl. 17.

Ruten er på ca. 6 km. langs søen og i skoven.

Turen vil forme sig som travebingo med fine præmier.

Pris pr. bingoplade er 20. kr.

Der er souvenirdiplom til alle der gennemfører.

Rasteplads med salg af pølser, kaffe og drikkevarer.

Velkommen i den grønne skov!

 

Venlig hilsen

De Grønne Pigespejdere

KFUM Spejderne

Det Danske Spejderkorps

05.05.2012 - 13:00 - 17:00
Sted: 
Langesø Skovene
Arrangør: 
Spejderne på Nordfyn

Divisionsrådsmøde

Dagsorden

Det er tid til Kong Knud Divisions årlige generalforsamling (divisionsrådsmøde). Alle grupper har på deres egne generalforsamlinger (grupperådsmøder) valgt op til fem repræsentanter fra gruppen, der kan deltage på divisionsrådsmødet.

På mødet kan du høre om hvad der er sket det seneste for de blå spejdere i Odense og Otterup og hvad planerne er for det kommende år.

Som spejder i Kong Knud Division er DU divisionen. Derfor er DU med til at bestemme hvad der skal ske i og med Kong Knud Division. Det er en mulighed du skal gøre brug af.

Mød op til divisionsrådsmødet. Det er vældigt hyggeligt, der er en god og uformel, afslappet stemning og som regel bliver man kun valgt til noget hvis man selv rækker hånden i vejret (og der plejer at være kandidater til de poster, der skal besættes).

12.04.2012 - 19:00 - 21:30
Sted: 
Odense kultur og fritidshus Stadionvej 50 indg. F 5200 Odense V
Arrangør: 
Divisionsledelsen.

Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer

 

RejerFå overblik over hvilke opgaver du har som:

 

  • Bestyrelsesformand
  • Kasser
  • Bestyrelsesmedlem
  • Ung i bestyrelsen

 

Kong Knud division inviterer dig som bestyrelsesmedlem til en aften med oplæg, inspiration, debat og dialog. Vi vil introducere dig for hvilke opgaver du kan påtage dig, og håber at du er villig til at inspirerer og blive inspireret af andre, til hvordan bestyrelsesarbejdet skal foregå i din gruppe.

Det bliver en hyggelig aften i selskab med bestyrelsesmedlemmer fra alle divisionens 14 grupper, hvor vi slutteligt piller vores egne rejer til en rejemad.

Hvor: Beravænget 26, 5210 (hytten bag buskadset)

Hvornår:10. maj 2011, kl 19.00 - 22.00

Pris: Gratis

10.05.2011 - 19:00 - 22:00
Sted: 
Beravænget 26, 5210 Odense V
Arrangør: 
Kong Knud Division