Orienteringsløb ved Hylkedam

O-løbOdense Orienteringsklub afholder orienteringsløb i Lunge Bjerge med stævneplads ved spejderhytten Hylkedam, søndag d. 18. marts.

Vi vil hermed invitere spejdere med lyst til at prøve at løbe orienteringsløb, og for en del af jer vil det være i jeres eget kendte terræn.

Se evt. den officielle indbydelse på Odense Orienteringsklubs hjemmeside: www.odense-ok.dk under divisionsmatch & B-løb i Lunge Bjerge.

Af udstyr kræver det blot løbetøj, løbesko og et kompas.

Vi tilbyder følgende baner, de nøjagtige banelængder har vi ikke endnu:

  • Begynder: 2,5-3,0 km.
  • Let: 3,0-3,5 km.
  • Mellemsvær: 3,5-4,5 km
  • Svær: 4,5-5,5 km.
  • Svær: 5,5-7,0 km.

I skal være opmærksom på, at disse længder er luftlinie, og at I som minimum skal løbe ca. 20 pct. længere.

Spejderpris inkl. leje af elektronisk brik: 40 kr., som betales på dagen ved stævnekontoret.

Den elektroniske brik har løberen med rundt ved posterne, og efter løbet kan det så ses, om man har alle posterne, og løberen får en udskrift af alle mellemtiderne.

Tilmelding med angivelse af navn, alder og bane samt tlf. nummer på tilmelder til steentoemrer [at] gmail [dot] com senest fredag d. 9. marts.

Med O-hilsen

Steen Vestergaard, tlf. 21487194

Jenni Volmar, tlf. 31271715

18.03.2012 - 09:00 - 16:00