Apokalypseløbet

Apokalypseløbet er et dramatisk og oplevelsesrigt løb for tropsspejdere som er mindst 14 år og højst 17 år. Seniorspejderne deltager som jægere - stressfaktoren, der gør det usikkert at færdes på landevejene.

Formålet med løbet er at give de ældste i spejdergrenen en ekstra saltvandsindsprøjtning i form af en barsk udfordring - fysisk og psykisk.
Løbet strækker sig fra fredag aften til søndag formiddag og indeholder
ca. 8 dramatiske poster bygget op over en rød tråd.
Søvn og hvile undervejs er op til spejderne selv.

Arrangementet er tilknyttet Odense-gruppen Polarstjernen i Det Danske Spejderkorps, og det foregår altid et sted på Fyn med start den tredje fredag i marts.

19.03.2010 (Hele dagen) - 21.03.2010 (Hele dagen)
Sted: 
Et sted på fyn...
Arrangør: 
Apokalypseløbet